Mange turister valfarter til den tyske storby, men hvad er det ved byen, der tiltrækker den store befolkning med nysgerrighed og interesse? Hvad har Berlin ellers at byde på udover shopping, Berlin-muren og den lige så berømte Brandenburger Tor?
3 grunde til Berlin er berejst
Gay Pride parade
Er du til fest, kulørte farver, godt humør og enorm folkefest så er den berømte Gay Pride parade i Berlin noget for dig. I hvert fald er den så berømt, at mange valfarter i slutningen af juni til Berlin for at opleve farvestrålende kostumer, glad musik og feststemte mennesker, ligegyldigt om man er homoseksuel eller ej.
Zoo
Tiergarten er Berlins populære zoo, faktisk én af Europas mest berømte zoologiske haver, der i en alder af knap 200 år glædeligt bliver besøgt af hele verdens befolkning.
Tiergarten er også det sted, hvor den berømte isbjørn Knut holdte til.
Fernsehturm
På dansk bliver det omtalt som ”tv-tårnet”, men i Tyskland hedder det 368 meter høje tårn, beliggende på Alezanderplatz, Fernsehturm. Her har turister mulighed for at opleve byen fra en enorm højde, der giver lejlighed til at se i en radius på 42 kilometer, hvis vejret ellers er klart.
Udover den smukke udsigt, der hvert år bliver besøgt af omtrent 1 million mennesker, kan man også slukke sulten, i en højde på 207 meter, i den roterende restaurant i tårnet.
Berlin i december
Udover ovenstående grunde til at Berlin er populær hele året rundt, skiller Berlin sig særligt ud i december måned med de mange hyggelige julemarkeder. Berlin er i sær også noget helt specielt ved nytårsskiftet, hvor mange også vælger at tage væk hjemmefra og holde nytårsaften i den tyske storby. Her kan man opleve nytårsfest i stor stil og få en uforglemmelig oplevelse med den/dem du holder af.
Tip med på vejen er, hvis du vil opleve nytårsskiftet ved Brandenburger Tor, så vær der i god tid (læs: flere timer før).
Derudover kan du også allerede i december shoppe gode fund til billigere priser, da den 3,5 km lange shopping gade Kurfurstendamm byder på et væld af butikker fyldt med udsalgskilte i vinduerne.